Enhedsterapi og dybdemeditation
Enhedsterapi mestringsmedicin er en kombination af lægevidenskab og andre komplementære behandlingsmetoder. Det er en vej til helbredelse, stress-mestring og personlig udvikling.
Enhedsterapi er udviklet af den norske læge og forfatter Audun Myskja og er summen af mere end fyrre års erfaringer med integreret medicin.
Hos en Enhedsterapeut er du i kærlige hænder, hvor:
- Mennesket ses som en enhed, med store selvhelbredende ressourcer.
- I søger årsagen til det, du kæmper med og du får konkrete værktøjer til forvandling og forløsning af det.
- Du kan få forløst psykiske traumer, fysiske og psykiske blokeringer og smerter.
- Terapeuten bruger de teknikker, som er mest relevante for din situation. Det kan være energiøvelser, meditation, fysiske øvelser, musik, mad, akupressur, blomsteressenser, samtale.
Jeg bruger mest Enhedsterapi i en kombination med kinesiologi.
Enhedsterapi udtrykker et helhedssyn på flere områder:
Fysisk sundhed
I Enhedsterapien vurderes funktionen i de grundlæggende fysiologiske systemer i kroppen med særlig vægt på det, man i dag ved om det autonome nervesystem og dets reguleringsfunktion.
Hos en enhedsterapeut kan du få hjælp til praktisk praktisk stress-mestring. Terapeuten bruger sit nærvær, positiv tankekraft, bevægelse, berøring og kommunikationsteknikker for at støtte dig.
Det selvhelbredende menneske
Enhedsterapeuten udforsker menneskets naturlige selvhelbredende systemer og du vil opleve at få fornyet adgang til dine ressourcer, nøgler til ydeevne og selvhelbredelse – metoder som åbner døren til dine unikke kvaliteter og skaber samklang mellem de indre og det ydre liv.
Enhedsterapeuterne har gennemgået grundprincipperne i fysiologi og immunologi, lært hvad det er, som holder krop og sind raske og vitale, og hvilke systemer i kroppen som kan påvirkes og hvordan.
Du introduceres for praktiske strategier for, hvordan man kan gennemføre sine forsætter.
Mennesket i naturen
I Enhedsterapien lægges der vægt på grundlæggende økologi via viden om naturlove. Enhedsterapeuterne udforsker naturen som helbreder og har enkel viden om helbredende planter – og de giftige. Vi lægger især vægt på blomsteressenser som udtryk for naturens sprog.
Musik som medicin – lyd og musik som terapi
I Enhedsterapien er læren om kroppens musikalske opbygning, musikterapeutiske grundprincipper og hvordan de bruges, væsentlig. Enhedsterapeuten har udviklet sin terapeutiske stemme, så den kan bruges til at skabe forløsning, både gennem toning og i samtalen.
Sundhedsvejledning og det gode liv
Enhedsterapien bygger på grundprincipperne for livsvejledning ud fra ”Kend dig selv princippet”. Der lægges vægt på metoder for selvindsigt og principper for kommunikation, som giver viden om, hvordan jeg får det bedste frem i den anden.
Fordybelse
I Enhedsterapien lærer man at fordybe sindet til brug i den terapeutiske situation. Metoderne til at fordybe sindet er bl.a. meditation med en stærkt kropslig forankring, og arbejde med symboler.
Og mange andre ting.
Behandlingens forløb
Behandlingen egner sig til alle aldersklasser. Når der sættes et mål på ift. det man gerne vil opnå, kan man stort set arbejde med alt med denne metode. I korte træk handler det om at trække informationer op fra underbevidstheden ift. ubalancen. Det kan både være noget, man kan huske, men det kan lige så godt være noget, man ikke kan huske med sin bevidsthed – men kroppens celler husker alt, så det er muligt at få informationerne selvom det ikke huskes med bevidstheden. Derefter testes hvilken lydfrekvens, der kan afbalancere for at nå målet. Det arbejder i kroppen en vis tid. Jeg tester, hvor lang tid det arbejder og hvor længe du hver dag skal høre helt specifikke lydfiler. Dette aktiverer dine egne helbredende kræfter uanset om det er mentalt eller fysisk.
Jeg har positive erfaring med klienter, som har roteringer og forskydninger på deres øverste nakkehvirvler efter et piskesmæld. Det kan være mange år siden, at det er sket, og der kan have været mange gener ved det siden, såsom svimmelhed, manglende balance, hovedpine/migræne, fremkaldelse af allergier og generel ubalancer i kroppen. Dem der har prøvet det ved, at det kan være meget invaliderende. Ved Matrix metoden er der hjælp at hente.
Kun få i Danmark har denne uddannelse
Jeg er uddannet i denne retning indenfor kinesiologien hos Karin Jensen, som sammen med musiker Jane Winther har udviklet flere former for lydfrekvenser til dette arbejde.