Gaven i Maven Metoden

Der arbejdes med traumer 0-13 år. De mønstre vi bærer med os videre i livet, stammer fra barndommen. Uhensigtsmæssige mønstre kan brydes. I denne afbalancering bruges tankefeltterapi og healing code.

Alle de vigtigste ting, som har påvirket i perioden afdækkes først. Der vurderes på en skala fra 1-10, hvor slemt traumet/stressen er. Hvis den er på 10, kan den have lukket hjertet. Det undersøger vi. Hvis hjertet er lukket, arbejdes der først med at åbne hjertet. Derefter kan alt det psykiske, som har lagt sig i maven i det indre barn trækkes op og heales i hjertet.

Det er en meget kraftfuld behandling. Jeg har aldrig oplevet, at der skal mere end 1 behandling til at åbne hjertet og rydde alt det psykiske, som sidder i maven fra denne periode.

Metoden er udviklet af Gina Asbjerg.

  • Opnåelse af optimal livsenergi

  • Fødselstraumer

  • Uhensigtsmæssige mønstre

  • Indlæringsproblemer

  • Adfærdsproblemer

  • Fysiske skævheder

  • Whiplash/piskesmæld

Og mange andre ting.

Behandlingens forløb

Behandlingen egner sig til alle aldersklasser. Når der sættes et mål på ift. det man gerne vil opnå, kan man stort set arbejde med alt med denne metode. I korte træk handler det om at trække informationer op fra underbevidstheden ift. ubalancen. Det kan både være noget, man kan huske, men det kan lige så godt være noget, man ikke kan huske med sin bevidsthed – men kroppens celler husker alt, så det er muligt at få informationerne selvom det ikke huskes med bevidstheden. Derefter testes hvilken lydfrekvens, der kan afbalancere for at nå målet. Det arbejder i kroppen en vis tid. Jeg tester, hvor lang tid det arbejder og hvor længe du hver dag skal høre helt specifikke lydfiler. Dette aktiverer dine egne helbredende kræfter uanset om det er mentalt eller fysisk.

Jeg har positive erfaring med klienter, som har roteringer og forskydninger på deres øverste nakkehvirvler efter et piskesmæld. Det kan være mange år siden, at det er sket, og der kan have været mange gener ved det siden, såsom svimmelhed, manglende balance, hovedpine/migræne, fremkaldelse af allergier og generel ubalancer i kroppen. Dem der har prøvet det ved, at det kan være meget invaliderende. Ved Matrix metoden er der hjælp at hente.

Kun få i Danmark har denne uddannelse

Jeg er uddannet i denne retning indenfor kinesiologien hos Karin Jensen, som sammen med musiker Jane Winther har udviklet flere former for lydfrekvenser til dette arbejde.