Det kan være virkelig pinefuldt psykisk såvel som fysisk at døje med rosacea eller andre hudsygdomme.
Rosacea giver rødme, kløe og ubehag i panden, over næsen, og kinder bliver røde og hævede. Der kan også forekomme små udvidede blodkar, som tydeligt ses.
Jeg har over en periode arbejdet med en klient, hvor det var virkeligt slemt – ikke mindst psykisk. Idag har hun en fin og smuk hud, hvilket hun aldrig har troet kunne lade sig gøre.
Når huden driller, skal man altid arbejde indefra. Det er kun symptombehandling at arbejde udefra med cremer og salver, hvilket selvfølgelig også skal til, men hvis man ikke arbejder indefra, bliver problemet ikke løst.
Jeg har afbalanceret min klient i en kombination med kinesiologi og naturlig ansigtsbehandling.
Kinesiologi
Jeg har afbalanceret især på mave- tarmsystemet og lever. Min klient har altid været oppustet og haft en dårlig fordøjelse, hvilket var vigtigt at få styr på.
Naturlig ansigtsbehandling
Min klient kommer til jævnlige ansigtsbehandlinger hos mig, hvor jeg bl.a. bruger en gua sha sten og ansigtscupping.
Cupping er et fantastisk tillæg til problematiske hudproblemer, da det hjælper med at styrke huden ved at mindske betændelse og inflammation.
KINESISK ORDSPROG
Hvad nyrer og blære ikke kan udskille, må tarmen udskille. Hvad tarmen ikke kan udskille, må lungerne udskille. Hvad lungerne ikke kan udskille, må huden udskille. Når huden ikke længere kan udskille, fører det til døden.